Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783–1853).
Olje på lerret, 146 x 193 cm, Statens Museum for Kunst, København.
Mendel Levin Nathanson (1780-1868) kom til København i 1792. Han var først aktiv som handelsmann, og ble i 1838 redaktør av Berlingske Tidende, en avis som fortsatt er i drift.
I 1799 ble han gift med Esther Herfurth (1777-1849) og fikk med henne en anselig barneflokk..
På Statens Museum for Kunsts nettsider finner vi disse to omtalene:
Handelsmanden Mendel Levin Nathanson og hans hustru træder ind ad døren og bliver modtaget af deres børn, efter at de har været til audiens hos dronningen. Med familieportrættet har Nathanson markeret, at borgerskabets enkle livsstil og værdier nu var toneangivende i Danmark. Børnene har tilsyneladende været midt i en dans, som afbrydes ved forældrenes hjemkomst. Men reelt er der ikke tale om en øjeblikssituation. Familien viser sig selv og deres borgerlighed frem, nærmest som stod de på en teaterscene. For Nathanson personlig var der yderligere et formål med maleriet: Han har villet vise, at han som jøde var integreret i det øvrige samfund. Han var en af foregangsmændene for integrationen af jøderne i Danmark og var samtidig en stor støtte af dansk kunst og kultur. I årene 1812-20 var han Eckersbergs vigtigste mæcen.
Peter Nørgaard Larsen, utstillingstekst.
Familiebilledet, som Eckersberg malede for grosserer Nathanson, blev hans mest figurrige og komplicerede portræt. Flere bestræbelser skulle tilgodeses i maleriet, dels kunstnerens (og bestillerens?) ønske om en varieret og levende komposition, dels bestillerens ønske om et portræt, der afspejlede hans position i samfundet som handelsmand og som integreret jøde. Eckersberg forestillede sig først en dansescene, hvor hele familien deltog (tegning, Hirschsprungs Samling; jf. Monrad, 2013, 151). Men Nathanson ønskede et maleri af mere repræsentativ karakter, hvor forældrene, ifølge gammel familieoverlevering kommer hjem fra en audiens hos dronningenn. En infrarød optagelse af maleriet viser, at Eckersberg under arbejdet har foretaget en meget lang række ændringer, bl.a.af personernes ansigter, arme, hænder og påklædning).
Kasper Monrad, katalogtekst.
Året etter at bildet ble malt, kom det til flere antijødiske opptøyer i København. Det er antatt at dette var den viktigste grunnen til at ektefellene Nathanson lot flere av sine barn døpe.