Bartolomé Esteban Murillo (1617–1682).
Olje på lerret, 166 x 125 cm, Musée Goya, Castres,

Bildet var tidligere i Louvre, men er siden 1949 permanent utlånt til Musée Goya. Dette maleriet, slik jeg forstår det, spiller en viktig rolle i Henrik Ibsens (1828-1906) dikt I Galleriet, utgitt i 1871.

Som dejlig kvinde,
ved staffeliet,
hun sad derinde
i galleriet.

Hvilke Kastaler
drikker hun mon af? –
Hun eftermaler
Murillos Madonna.

Men øjets svømmende
langsyn siger,
hun bygger drømmende
skønheds-riger. –

Atten år senere
kom jeg tilbage,
hilste de renere
gamle dage.

Som falmet kvinde,
ved staffeliet,
hun sad derinde
i galleriet.

Men hvad er dette?
Det samme spil jo!
Den samme nette
kopi af Murillo.

Hun sidder og virker,
og livet frister
med pynt for kirker
og stas for turister.

Og så har hun siddet
i alle årene,
og længslen spiddet,
og bleget hårene.

Men øjets svømmende
langsyn siger:
hun bygger drømmende
skønheds-riger.